Fortidens kraft

Jeg har skrevet endnu en klumme for avisen Udfordringen. Denne hedder ‘Fortidens kraft’ og handler om, hvordan vores fortid kan bruges som læring nu og længere fremme. At når vi sejrer over livets udfordringer, kan det være til stor opmuntring for andre, som kæmper for at overvinde svære ting, de står midt i. Derfor skal vi dele vores kampe og sejre i livet, så vi kan opmuntre og støtte hinanden. Vil du læse hele klummen, kan du trykke på linket nedunder.

Fortidens kraft

Mange muligheder og veje

Taknemmelighed over de små ting i livet

Er noget vi ikke bør tage for givet

Ofte er det de små ting, som bliver større

Når vi ser med nye øjne, når vi lader os føre

Af kendte veje, af stier, som vi måske allerede vandrer på

Men som har flere facetter, end vi først lige så

For eventyret kan foregå lige der, hvor du bor

det behøver ikke være på den anden side af vor jord

 

Selvfølgelig er det at rejse et kæmpe eventyr

Jeg elsker det selv, at udforske alverdens byer

Men det at være til stede, hvor du bor er vigtigt

Ikke blot hige efter noget nyt, men at leve oprigtigt

For hvis det kun er eventyret ude i verden, du ser

Vokser sulten måske efter mere og mere

Så bliver det utroligt svært at leve, hvor du er

Du får en rastløshed som bringer dig evigt besvær

 

Med at give slip og lade ting slå rodfæste i dig

Du venter konstant på en mere rigtig og sand vej

Der kan give dig det, som du inderst inde søger

Det som du tror, mætter din sjæl og forøger

Dine chancer for at opnå lykke og held

Hver eneste drøm bliver uafhængig af dig selv

Du leder måske efter roen i et forhold

Mens du konstant udøver større og større vold

 

Mod de ting, som du burde give plads og tid

Du ignorerer det blot, leder hid og did

Men du må først finde ind til roen i dit indre

Så de rigtige ting kan åbne sig op og ikke forhindrer

Når det rette er på plads er det lettere ikke at flygte

Du tør åbne op, uden hele tiden at frygte

Om du nu er for meget eller for genert

Om det måske i virkeligheden var helt forkert

 

Om du skal vælge noget andet og bedre på din vej

Noget som kan åbne op for mere frihed og leg

Om du skal vælge noget som giver mere dybde

Men som også samtidig giver stor trang til at flygte

For det er ikke muligt at leve med et ben i hver lejr

Det giver dig uro og tvivl på hvad det er du skal fejre

Om det er det at være selvstændig og arbejde alene

Eller om det måske handler om at stå på en scene

 

Der er så mange muligheder og veje at vandre

Så meget der gør, at vi i dag ofte ikke tør forankre

Vores tilværelse i en bestemt retning og vej

At vi hele tiden satser på at der bliver mere mig

Hvis nu jeg holder enhver dør og mulighed åben

Så jeg slipper for at vælge og jeg kan benytte det våben

At det endnu ikke er blevet tid for mig til at vælge

Men at jeg i stedet bliver nødt til i mulighederne at svælge

 

Men for at kunne leve fuldt ud må vi vælge en vej

Ikke blive ved med at vakle, og turde sige nej

Til ting som umiddelbart kunne være mere vigtigt

Men som heller ikke giver roen sådan helt rigtigt

For det med at finde ro for at kunne etablere

Er noget, du må vægte højt, noget du må prioritere

At skabe plads til de rigtige ting og få balance

Uden at miste dig selv, må du give det en chance

 

© Dorte Linda Hansen, 2018

Gud som navigatør

Jeg har skrevet en klumme for avisen Udfordringen om at slippe kontrollen og lade Gud lede igennem livets beslutninger som navigatør og rejseleder. Der venter smukke eventyr forude, hvis vi tør give slip og lade ham lede.

For at læse klummen, tryk på dette link https://udfordringen.dk/2018/01/gud-som-navigatoer/

 

Mit foto som coverbillede

Mit foto fra byen Beni i Nepal på forsiden af bogen “Culture & Christianity Negotiated in Hindu Society” af Ole Kirchheiner, som tidligere har boet og arbejdet 9 år i Nepal.  Bogen kan købes på Amazon

Sneklædte cykelstier

Trippende af sted, stavrende som en ældre dame hen over det sneklædte fortov, lister jeg forsigtigt til og fra metroen, for i dette vejr er cyklen ikke ligefrem min bedste ven. Den må derfor stå trygt og sikkert i kælderen, hvor hverken sne eller salt kan fortære dens fine ydre. Iklædt den flettede cykelkurv, som en byste foran, står den nok så rank blandt de andre cykler og venter tålmodigt på, at Snemand Frost og Frøken Tø mødes i et lidenskabeligt kys udenfor på de tilvoksede cykelstier, så den igen kan fremvise sin fænomenale attitude ned af Københavns gader og stræder. Men romancen lader tilsyneladende vente på sig, for et par dage tidligere, var der tegn på en tilsnigende flirt, der i al hast ville udvikle sig til en af verdens største kærlighedshistorier. Men Frøkenen fik vist ikke rigtig lov til at blive lukket ind i den herres liv, så alt var tilbage i den vante gænge. Ja, ja, jeg er skam med på storbymoden, og derfor har jeg også anskaffet mig en af de lidt nyere modeller af de såkaldte mormor-transportmidler. Men den må nu vente nok så tålmodigt på sin plads i kælderen, på at snemasserne formindskes. Det er altså ikke denne dag, jeg triumferende skal mærke frihedens vingesus, mens jeg farer gennem byen på mit grå lyn, med håret blafrende ned af skuldrene og kulden borende ind under min lille sorte læderjakke, susende over Langebro, hvor H.C. Andersen, på normal vis, hilser mig og mit grå lyn velkommen til pladsen over alle pladser, der elegant indbyder os til, med stor frimodighed, at indtage og udforske byens inderste virvar. I stedet trasker jeg, med vemodigt hjerte, mod metroen, giver klippekortet endnu et hak, mens jeg ærgrer mig over de 13, 50 gange to, jeg må give for min tur ind til byen og tilbage igen.

 

Dette digt er skrevet i omkring 2010 og er et lidt sjovt og efterhånden nostalgisk minde fra da jeg boede ved Lergravsparken st. Dengang havde vi stadig de nu afdøde klippekort og et blåt 2 zoners kostede 135 kr. Den vinter var der så meget sne, at det var virkelig svært at komme rundt på sin cykel og derfor måtte jeg flere gange tage metroen ind til byen, hvor jeg normalt ville have cyklet. Jeg brugte heller ikke nogen ordentlig vinterjakke et par vintre indtil jeg fik mig en rigtig varm dunjakke og kørte derfor rundt i min lille sorte læderjakke, med en sweater indenunder. Ikke så mærkeligt, hvis jeg reddede mig lidt mange forkølelser de år.

En hilsen fra din himmelske far

 

Du er så smuk og så fin

Hele himmelhvælvets bue

folder sig ud for dig min kære

Hele universet åbner op for dig

for at du kan ånde, elske og være

Blive elsket af universets skaber

Blive favnet som den du er

Et nyt år med lykke, glæde og nye eventyr

er allerede planlagt

skrevet ind i fremtidens horisont

som venter på at blive modtaget

og indtaget af dig min kære

Lev livet med glæde, fred og frihed

og se min herlighed udfolde sig lige her.

 

17. juni 2013

 

 

Kreativitetens sluse

Jeg kan mærke der er digte, om alverdens ting og sager

De vil skrives, fortælles, navigeres ud af mit lager

Men nogle gange er det som om, de slet ikke vil ud

De vælter rundt i mit indre, uden noget egentligt gennembrud

I stedet må jeg skrive, om det der rumsterer

at der ikke er nogen ordentlig tekst, der vil distribueres

Hvad kan jeg gøre, jeg må presse ind

for inderst inde er der vel et mysterie fra mit intuitive sind

Det vil ud i lyset og sættes helt fri

Det vil fortælle om mangt og meget, det vil skabe poesi

Så vær velkommen du poesiens muse

Jeg lukker dig igennem min kreative sluse

Det er her vi boltrer, det er her vi leger

Det er her, vi kan skrive ord om alt det, vi ikke plejer

Det er her vi kan lave fantasifulde ting og sager

Det er her vi kan spise alverdens usunde kager

uden at få dobbelthager og store maver

uden at blive ældgammel og blive en hel del lavere

Her kan vi synge de smukkeste skønne sange

og her kan vi kæmpe med drager uden at blive bange

Det her er et rim jeg ikke helt ved, hvor vil hen

og jeg ved ikke helt, om det kommer til at gå i spænd

For mange idéer kan trække det gode ud af et digt

For mange veje, kan give selv den mest kvikke et frygteligt sidestik

Så hvor vil du hen min gode muse

Skal vi hoppe, danse, flyve af sted eller skal vi suse

igennem krat, skov, eng og dal

Lad os svæve op til den allerhøjeste sal

Min muse er dig, min gode Helligånd

Du bryder lænker og fletter de smukkeste bånd

Jeg tilskriver dig al ære for min kreativitet

Brug mine gaver og lad mig være af dig ledt

 

At overgive alt

Mange har misforstået det med at give Gud alt

De tror han er ond og føler sig uelsket, lille og kvalt

Men i virkeligheden er han langt større, end hvad vi aner

Han elsker at åbne døre og sætte fri fra gamle vaner

 

Så vi kan komme ud i frihed og være fuldkommen hele

Det som fra begyndelsen var hans vilje, vil han med os dele

Så vi må søge ind i hans vilje for vores liv hver især

Ikke være bange for, at han pludselig bliver frygtelig sur og tvær

 

Han lytter til, hvad vi drømmer om at fuldføre nu og længere fremme

Han retter ind, bruger os, men forløser ikke altid med det samme

Men hvis vi ønsker at vandre langt dybere i hans vilje og kald

er der ingen vej tilbage, vi må lægge os på alteret og overgive alt

 

Jeg siger ikke, det er nemt at give slip og lade Gud regere

for ofte skriger det i mig, alt det jeg selv vil manifestere

hvad der er den helt rigtige vej og vilje for mit liv

hvad han bør gøre for at det hele sættes i rette perspektiv

 

Men når jeg lader Gud være Gud og lader ham bestemme

så vil de rigtige døre åbne sig, i rette tid ikke at forglemme

For hvis jeg løber i hastværk foran Gud, så bliver det ikke sundt

måske er jeg ikke klar og det hele hvirvles alt for hurtigt rundt

 

Jeg kan ikke følge med og tingene bliver intense eller forkerte

Frem presses al min frygt for at miste mig selv og det er generende

Så jeg drosler ned og venter på, at Gud åbner den rette dør og tid

Det kræver at jeg giver ham al min vilje og vælger at have fuld tillid

En kvindes pris – Om prostitution

For tiden er jeg i gang med at genlæse ‘En kvindes pris’ af Somaly Mam. Jeg læste den første gang efter jeg var på ferie i Cambodja i 2009, og her anden gang gør den mindst ligeså stort et indtryk på mig og efterlader mig med en stor smerte og nød for de her piger, der ikke selv har valgt denne grusomme vej. Bogen kan i den grad anbefales, hvis du ikke allerede har læst den, men jeg advarer dig, den er ikke for sarte sjæle.

Historien er autentisk og handler om en kvinde fra Cambodja, der som helt ung teenager bliver solgt til prostitution. Hun overlever og redder sig ud af helvede på jord og har i dag reddet mere end 5000 kvinder og børn ud af prostitution og givet dem en ny start med uddannelse, omsorg og opbyggelsen af et helt nyt liv. Først ved etableringen af organisationen AFESIP og senere hen Somaly Mam Foundation. Somaly Mam har rejst i mange lande for at oplyse om traffickings grusomme omfang, og hun har vundet prestigefyldte priser for sit banebrydende arbejde. Hendes historie er frygtelig og grusom, men også vigtig og opløftende på grund af det håb, hendes arbejde skaber for unge piger, kvinder og børn i trafficking. Når man læser bogen, tror man knap nok sine egne øjne. Det er de mest nedværdigende ting pigerne udsættes for. De bliver dagligt ydmyget, mishandlet og voldtaget af kunderne. Forsøger pigerne at stikke af, bliver de gennemtæsket eller lukket inde i et rum fyldt med slanger og skorpioner eller i værste fald bliver de slået ihjel. Hvis de har fået AIDS bliver de behandlet som affald og smidt i rendestenen, for så er de ikke mere værd. Piger helt ned til 5 år bliver solgt til sexindustrien, syet sammen, og solgt igen som jomfruer, for nogle tror, at det helbreder AIDS at have sex med en jomfru og derfor koster de ekstra mange penge. Hvis ingen hjælper disse piger ud af slaveriet, er de for evigt fortabt. Jeg ville ønske, at mændene kunne forstå, hvor meget de slår en piges sjæl og eksistens ihjel bare den ene gang, de køber hende. Prøv at forestil dig, hvordan det så er at blive tvunget til at have sex med 10-12 kunder hver eneste dag.

Også i København

Hvis mændene bare kunne sige nej, så havde bagmændene ingen forretning. Men så simpelt er det desværre ikke – Selv her i København foregår den slags slavehandel lige rundt om hjørnet, og jeg bliver fuldstændig arrig og ked af det, når jeg ved, at politikerne kunne gøre mere for at stoppe det, men de gør det bare ikke. Så eneste udvej er vel nu og her at få mændene til at kvitte prostitutionen – Og til os andre – vi kan spørge os selv, om vi mon kan hjælpe på den ene eller anden måde? Jeg er sikker på, det gør en forskel! Og jeg er sikker på, at en opstramning og ændring i loven vil gøre en stor forskel for pigerne. Hvordan kan det være en menneskeret at få lov til at købe sex, når det er på bekostning af uskyldige piger og kvinder? Hvad blev der lige af menneskerettighedskonventionen om forbud mod frihedsberøvelse, slaveri og tvangsarbejde? Det er simpelthen så dobbeltmoralsk, at i et land som Danmark forsøger vi at opretholde disse normer, men vi ser igennem fingre med det, der foregår lige rundt om hjørnet.

Nødvendig lovændring

Politikere forstå det nu!!! DET ER ALVOR!!! Ulovliggør prostitution og giv kvinderne større mulighed for at komme ud på den anden side. Hvis kvinderne havde større sikkerhed i at blive beskyttet og få lov til at blive i landet, når de vidner mod bagmændene, så ville der også være en større gruppe af kvinder, der tør stille op. Det er jeg sikker på. Og jeg mener også, det burde være strafbart at gå til en prostitueret. Men nej nej. I et land som Danmark har vi ret til at have sex og få stillet vores sult, når begæret trænger sig så meget på, at vi ikke kan modstå mere. Så forstå det dog! Der er absolut INGEN kvinder der af egen fri vilje vælger at blive prostitueret. Og hvis man vælger det af egen fri vilje, for det er der tilsyneladende nogle der gør, og her tænker jeg ikke på de handlede kvinder, må det være fordi, man ikke har forstået sin egen værdi og er i stand til at mærke, at man er mere værd end det. Når kvinderne ikke bliver behandlet med respekt, ved ikke at få opbakning, når de vidner eller ved at mænd fortsætter med at udnytte dem, så kan man heller ikke regne med, at vi kommer til bunds i den her problematik. For mig at se, at der ikke nogen diskussion. Det er afgjort. Her er tale om noget der strider så meget imod menneskerettighederne, at det skriger til himlen. Spørgsmålet er nu, hvor længe vil politikerne vil holde sig for ørerne og vælge at overhøre det?

 

Læs uddrag af ‘En kvindes pris’:

“Jeg kan huske, at den næste mand var tante Peuves mand, Li. Han ved fed og stærk, og da jeg afviste ham, slog han mig med sit bæltespænde. Som soldat havde han fået sin ene fod sprængt væk, så han gik med en krykke, og han havde skæg. Han slog mig med krykken og voldtog mig den nat, og det samme gjorde hans to vagter. Det var en khmer-vagt med et oppustet ansigt ligesom en alkoholiker og en kineser med hårde ansigtstræk og en afskyelig krop, tynd og knudret af muskler. Cambodjanere er voldelige – de kan tæve én til døde. Man skal ikke tro på myterne om det blide khmer-smil. Mænd i Cambodja kan virke milde, men når de er vrede, kan de slå én ihjel med de bare næver. Bagefter tog de mig med ned i kælderen, hvor de holdt dyr, slanger og skorpioner. Det var ikke meningen, at dyrene skulle dræbe os – de holdt dem for at skræmme os. Det var et lille rum, fuldstændig mørkt, og det stank af kloak. De bandt mig, og inden de gik, hældte de slangerne ud over mig. Det var afstraffelsesrummet. Der kom jeg tit ned, fordi jeg var så vanskelig. Kunderne sagde ofte, at jeg var grim, eller at jeg så vredt på dem – de klagede tit over mig. De andre piger sagde, at folk døde nede i kælderrummet, og de var rædselsslagne for bare at blive taget med ned af trappen på grund af ånderne. Men jeg var ikke bange for spøgelser. De døde skræmmer mig ikke. Jeg græd, men det var, fordi jeg ikke havde nogen forældre, fordi jeg var hjælpeløs, fordi jeg var blevet voldtaget og tævet, og fordi jeg var sulten og udmattet. Jeg græd af sindsbevægelse, ikke af smerte. Jeg græd af frustration, fordi jeg ikke kunne slå dem ihjel. Bedstefar, vagterne – selv mine forældre, som havde efterladt mig til dette her. Jeg savnede at have min rigtige mor til at holde af mig, og jeg hadede hende, fordi hun ikke havde været der for mig. Der var ingen kærlighed i mit liv. Jeg er ikke klar over, hvornår de slap mig ud af denne første gang – det var langt senere – men jeg var der måske hele den næste dag. Da Mom tog mig med ud, kunne jeg ikke få mine ben til at fungere ordentligt. Tante Nop var så vred på mig, at hun sagde: “Du får ingen mad”, men jeg havde alligevel ikke lyst til at spise noget. Det var Moms mor som forhindrede tante Nop i at give mig klø, fordi jeg havde fået nok, sagde hun. Det var rigtigt. Jeg så dobbelt. Hun lod mig gøre rent hele dagen, og jeg fik ikke lov til at sove, fordi jeg ikke havde tjent penge. Mom forbarmede sig over mig og duppede mine sår med brintoverilte. Hun vidste hvordan det føltes. Derefter fandt jeg mig i kunderne. Jeg havde ikke noget valg….”

 

Links til hjemmesider, der gør et stort og værdifuldt arbejde mod trafficking

Somaly Mam Foundation

Eden Ministry – Kina

Reden International – Danmark

Hope Now – Danmark

Mit hjerte banker for dig

Du er midt i mit hjerte

og hør mit hjerte banker for dig

Mit hjerte banker for dig

Mit hjerte banker for dig

og det banker for verden

for jeg er sat

til at lindre al smerten

Jeg elsker dig

For altid er mit hjerte i dit

Det banker, pulserer og navigerer

dit hjerteslag til at slå i takt med mit

Jeg elsker dig langt højere

end du kan begribe

Jeg elsker dig, fordi du er dig

Jeg elsker dig, fordi du er til

Du er smuk, unik, fantasifuld, levende, glad

– og nogle gange sur

Men jeg elsker dig uanset

om du er glad eller sur

Om du er lydig eller ulydig

Om du frygter eller stoler på mig

Jeg elsker dig betingelsesløst og uden krav

Du skal bare være, ikke præstere

for at bevise eller for at blive set

Jeg ser dig uanset, hvor du er

og hvad du laver

Hvis du sidder her hos mig

så vil du finde hvile og fred

Midt i Jesu hjerte

findes den fuldkomne kærlighed

 

nov. 2011

 

Fra digtsamlingen Til mit elskede barn – Breve fra Guds faderhjerte